Hej folkens:)
Første indlæg i bloggen!! Mit mål med denne blog er at kunne lave en detaljeret beskrivelse af min vej til guld i svæveflyvning. Jeg vil gerne have bloggen til at fungere som en slags dag- og logbog for min flyvning og min vej frem i systemet.
Der farer for tiden mange tanker rundt i hovedet på mig - blandt andet muligheden for at deltage i næste års Junior DM. Mit første mål i denne kamp om en fremtidig førsteplads, vil være at deltage i Junior DM, til sommer 2011. Med en hård teoretisk træning over vinteren, og masser af flyvetræning til foråret, skulle mine muligheder for en god placering ved Junior DM være ret gode!
I går, den 16. oktober, bød på termik til 3600', hvilket er ganske glimrende for en kold oktoberdag. Faktisk var det en meget klar dag, hvor jeg kort efter take-off kunne se til Kalundborg. Vinden muliggjorde et par skygader, der ved 14-tiden forsvandt længere mod syd, og der måtte ledes efter tørtermik, hvis man ville blive hængende. Ingen piloter var mødt op med strækflyvnings-intentioner, selvom vejret havde budt det. Måske skyldes det også lidt, at DMI ikke laver Svæveflyveudsigten efter slutningen af september, hvor termik-ligaen også stopper.
Til gengæld hørte jeg om en svensk udsigt, der åbenbart er gratis og skulle være ganske oprigtig i sine meteorologiske informationer. Jeg lover lige at blogge den i én af de kommende dage!
Thermals
Ingen kommentarer:
Send en kommentar